De første år af mit liv boede jeg i Odense sammen med min mor. Min far og mor mødte hinanden ved min morbrors bryllup. I 1976 flyttede vi ind hos min far, som havde en lejlighed på Frydensbergvej i Faaborg. I slutningen af sommerferien 1977 flyttede vi til Kildetoften hvor min far havde købt et hus med en lille have til. De blev gift i 1978. Min barndom udsprang fra Kildetoften hvor vi boede, jeg gik på Toftegaardsskolen og Bangsbo fritidshjem hvor der var bordtennis og turneringer, lille have hvis man var til det, sløjdlokale til de kreative og masser af udendørs aktivitet. Jeg havde ikke mange venner op igennem skoletiden, sport sagde mig ingenting og dermed sorterede jeg 95% af klassekammeraterne fra.
Ove havde jeg lært at kende i skytteforeningen blev hurtigt en af mine bedste venner. En sjælden gang rendte jeg sammen med min klassekammerat René, og det endte som regel i en eller anden form for ballade, enten drengestreger eller røde ører når noget skulle forklares til vores forældre. Når ikke jeg rendte sammen med mine to kammerater, så hjalp jeg min far, enten i haven, eller når han skulle bygge et eller andet i træ til min mor eller enkelte gange når han var ude med sine kammerater og spille enten bordtennis eller badminton. Når kampene var afsluttet sluttede de af med at spille Mejer og nyde en række kolde pilsnere. Jeg nød virkelig at være sammen med min far.
Foråret 1987 blev jeg konfirmeret, og senere samme år startede jeg på efterskole. Jeg kom hjem fra efterskolen i utide, og startede kort efter på skolen sammen med nogle af mine gamle klassekammerater. Men også her stoppede jeg i utide. Det var som om noget trak mig væk fra skolebænken. Min far trak i nogle tråde så jeg fik en læreplads, og derved var der lagt en plan for mig de næste knap 4 år, tidligt i seng, tidligt op og passe mine ting. Min tid som ballademager var overstået. Mange af mine klassekammerater fik lovet et kørekort af deres forædre, mod at de lovede ikke at ryge, sådan virkede det ikke hjemme hos os. Jeg blev ikke lovet noget kørekort, jeg kunne bare ryge alt det jeg ville, jeg skulle bare ikke stjæle cigaretter fra dem. Så var det jo hverken spændende eller forbudt. Desuden var lyden af min fars hoste om morgenen motivation nok for mig. Jeg har endnu aldrig prøvet at ryge, og jeg kommer heller ikke til det. Jeg sparede op og betalte selv mit kørekort.
Selvom jeg havde kørekort, skulle der gå nogle år inden jeg købte min første bil. Den første bil fik jeg af mine forældre, som havde fået den af min mormor og morfar, et sandt arvestykke af et motorkøretøj, som Gunnar hurtigt døbte "Det brændte badekar" (Tak for det, din skidespræller)
Mine forældre prøvede ihærdigt at motivere mig til at dyrke sport, men uden held. To gange havde de meldt mig ind i den lokale fodboldforening, købt det hele til mig, fodboldstøvler, benskinner, shorts og trøje, men det blev aldrig til mere end cykelturen til klubben. Jeg kunne ikke løbe lige så hurtigt som de andre, og de spillede sjældent bolden til mig, måske fordi jeg enten blev tacklet uden besvær af modspillerne eller fordi jeg skød langt forbi noget som helst, hvis ikke jeg faldt over bolden. Det var bestemt ikke en sport for mig. En anden legekammerat Jesper fik lokket mig med til taekwondo. Det skulle hurtigt vise sig, at være det helt rigtige for mig.
I årene efter jeg havde fået mit svendebrev havde jeg en enkelt eller to ansættelser i de byer jeg boede i. Men fordi jeg flyttede meget rundt, og egentlig aldrig rigtig slog rødder nogen steder, har jeg desværre også en del ansættelser bag mig, det er jo ikke just noget der pynter på et CV. Omvendt kan man sige, jeg har prøvet mange ting, og stor erfaring ser jo godt ud på et CV. Jeg tror det kommer an på den der læser og skal træffe beslutning om at ansætte eller ej. Jeg har aldrig haft svært ved at finde arbejde. Den længste periode på dagpenge var i 2001, hvor jeg boede i Odense og som resultat deraf, flyttede til Holstebro. I min tid i Holstebro nåede jeg at lodde paneler med forskellige gasarter, til sygehuse, svejse skærme og værktøjsskabe til Krangårdens nye lastbiler samt starte en lovende karriere ved politihjemmeværnet. En tidlig morgen i det mørke efterår, på vej til arbejde på cykel, blev jeg kørt ned.
Arbejde tager meget af ens fritid, men uden et arbejde forsvinder glæden ved weekenden, og dagene flyder sammen til noget udefinérbart. Det var mere reglen end undtagelsen, at så snart jeg havde pakket ud i mit nye hjem, så gik turen ud til virksomheder hvor døren blev sparket af hængslerne, for der skulle søges arbejde. Efter et par dage med disse ture, havde jeg gerne nogle stykker at vælge mellem. Så fra at have ingenting at lave, til at skulle vælge, gik der normalt aldrig længere end maks 14 dage. Når ikke jeg var på arbejde havde jeg hjemmeværnet, som optog en stadigt voksende del af min fritid.
I løbet af min karriere som klejnsmed har jeg også arbejdet i udlandet. Min første tur ud over grænserne var i 2007 til Finland. Senere samme år gik turen til Schweiz. Der skulle gå nogle år inden jeg rejste ud igen. Først i 2011 hvor jeg blev sendt til Hammerfest LNG i Norge. Sammen med arbejde i ind og udland følger der også ferie i ind og udland. Det er i min opfattelse den bedste måde at holde ferie på, at tage en eller to, måske tre eller fire uger og komme væk fra den travle hverdag, væk fra pligter og projekter, ud og opleve, spise i det lokale køkken samt nyde nye indtryk. Få fyldt depoterne op med gode oplevelser og positiv energi.
I marts 2015 blev jeg far til en dejlig dreng, og små 14 måneder senere i 2016 blev jeg igen far til endnu en dejlig dreng. Min drøm om at blive far var endelig gået i opfyldelse. Endnu en gang tog mit liv en markant drejning. Livet har det med at ændre sig når der er børn i billedet, man ser det ikke når man står i det, men hele ens liv ændrer sig nærmest fra den ene dag til den anden. Jeg skyndte mig hjem fra arbejde for at være sammen med Elliot og Jonathan. Desværre var lykken kort og uenighederne for mange, vi blev skilt i 2017. Uenighederne og modstanden til samarbejde omkring børnene tog til, skilsmisse var uundgåeligt og en uhyggelig strategi tog form. En kold vintermorgen i November 2019, var sidste gang jeg så mine drenge. Jeg flyttede igen nogle gange, i forsøget på at finde et sted hvor jeg kunne skabe mig en ny tilværelse, samle de sørgelige rester af et menneskes kamp i et system der ikke fungerede og finde tilbage til den mand jeg engang var.
2021 skulle vise sig at være endnu et vendepunkt i mit liv. Jeg havde lagt svejsehjelmen på hylden, taget stort kørekort med hænger samt ADR. Jeg valgte at flytte til Falster, og fik kort efter job som lastbilchauffør hos Danske Fragtmænd A/S i Sakskøbing. Jeg var glad for mit job, og jeg har bestemt ikke fortrudt mit valg af karriere. Men men men, med mit netværk på Fyn og halvvejs op i Jylland, var Falster heller ikke det rigtige for mig. Jeg tog endnu engang konsekvensen af en halvhjertet beslutning. Fik opsagt, afviklet og taget afsked med de få personer jeg havde truffet i løbet af mit korte ophold. Det var vigtigere for mig at være tæt på dem jeg holder af og tættere på mit netværk. Jeg sendte en håndfuld ansøgninger, var til to samtaler, begge med tilbud om ansættelse. Jeg fik klaret at flytte over to landsdele, holde en ekstra lang juleferie, samt starte nyt arbejde på under en måned.
Som tiden gik blev jeg mere og mere fortrolig med at køre lastbil. I juli 2022 startede jeg hos Kloster A/S i Løsning, 4 ugers praktik sammen med Erik, som en slags opstart inden kontrakten som voksenlærling på uddannelsen Vejgodstransport trådte i kraft. Det skulle hurtigt vise sig at være en rigtig god idé at tage en ny uddannelse, idet jeg hurtigt fik skabt netværk, kendskab og ikke mindst fik den basale læring om de mange elementer der er ved at køre lastbil. Det er ikke bare at sætte sig bag et rat og træde på pedalen. Jeg fik prøvet rigtig mange ting i løbet af min læretid, men beklageligvis lå udløbet af min kontrakt, midt i en større reducering af mandskabet, så jeg fik ikke lov at blive.
Heldigvis er jeg ret god til at finde arbejde, så efter en kort periode hjemme, kunne jeg atter sætte mig bag rattet og køre ud til kunder med materialer. Jeg havde fået job hos PST Gruppen med udkørsel sydøst for Vejle. De lagde ud med at tilbyde 6 ugers kørsel, men jeg havde jo andre planer, så vi drak en kop kaffe og aftalte at jeg kunne køre afløser for ham til og med juli måned. Forud for min ansættelse hos PST Gruppen, kørte jeg kortvarigt for en mentalt ustabil vognmand i Fredericia, og meget kan man sige om vigtigheden ved at have et job, men der skal også være en rimelighed i det. Sommerferien gik og mandag d. 5. august 2024 startede jeg min tredje erhvervsuddannelse, denne gang som kranfører ved BMS i Århus. Det er et utrolig spændende job, og jeg glædes hver dag over endelig at være det sted i branchen hvor min store interesse ligger. Jeg har altid været fascineret af kranarbejde, løfteopgaver og det grej der bruges til de rigtig store og tunge opgaver. |