I samarbejde med Jobnet og 3F, fik jeg stablet et praktikforløb på benene. I fire uger skulle jeg køre sammen med Erik, og således startede min tid som lastbilchauffør på en lidt mere tålelig måde. Allerede den første dag startede vi tidligt, vi skulle hente 5 læs sand i en grusgrav et sted i Midtjylland, der skulle leveres i Horsens. Når ikke vi hentede sand, så hentede vi grus eller småsten på Vejle Havn, i Sønderjylland, endda helt oppe ved Grenå, som skulle leveres i enten Horsens, Vejle eller Fredericia. Erik er en rar og hyggelig mand, et par år og nogle måneder ældre end mig. Vi har samme form for humor og ligger ret jævnt hvad angår samfundsviden, så der var grobund for mange interessante samtaler på landevejen og en god forbindelse som vi holder ved lige, selvom vi ikke længere er ansat i samme virksomhed. Erik er også utrolig tålmodig, selvom jeg har kørt lastbil før, så er der stadig mange ting jeg ikke ved, og mit udgangspunkt er, man kan altid lære noget nyt. Erik fortalte og forklarede, pegede og fortalte lidt mere, meget omhyggelig samt bevarede det rolige overblik i situationer hvor det krævede lidt mere end bare at kunne manøvrere vogntoget på lige vej. Af og til var vi på smalle veje, ujævne og mudrede underlag, men det gik godt og vi kom frem med de bestilte læs. En ting er at holde på en stenbelagt plads og tippe 37 ton grus eller sten af, noget andet var at holde i 20 cm mudder, på køreplader der var lagt som man smider kort til et spil poker eller hvis vejret gjorde spejlene umulige at se noget som helst i, så bevarede Erik sit rolige overblik. En kvalitet jeg sætter stor pris på. Af dem jeg senere har mødt i virksomheden, er jeg glad for at det var Erik jeg blev sat sammen med.

Mandag morgen i starten af august 2022, startede jeg i voksenlære som lastbilchauffør i vejgodstransport. Erik var taget på ferie og jeg skulle overtage hans trækker og trailer i de uger han var på ferie. Det gik rigtig godt, jeg havde jo fået gode instruktioner i hvordan jeg skulle veje ind før jeg blev læsset op, og ligeledes hvordan man vejede ud, hvordan man brugte radioen og ikke mindst hvordan jeg skulle holde og hvad jeg skulle holde øje med når jeg skulle tippe af i siloerne. I desto mindre, så lykkedes det mig at løfte kassen op i taget ved Unicon i Fredericia. Jeg holdt samme sted som Erik havde vist mig, tippede ligesom Erik havde vist mig, jeg havde bare ikke set at han ikke tippede helt i top, så bedst som jeg er ved at læsse sten af, knaser og brager det. I nærmest panik får jeg lagt kassen ned igen, og ser at jeg har lavet et fint soltag. Jeg fortæller naturligvis Unicon at jeg har skubbet lidt til deres tagplader. De griner lidt og trækker på skuldrene inden de sender mig af sted efter et nyt læs sten. ”Det skal du ikke bekymre dig om”.

Ugerne og opgaverne forløb planmæssigt. Jeg måtte naturligvis fortælle Erik at jeg havde sørget for at hans trailer var kommet på værksted, han kiggede lidt tungt på mig mens jeg forsøgte at bevare grimassen, og ganske som forventet, var der hverken skældud eller grimt sprog, måske lige med undtagelsen af håneretten. Men nu er Erik heldigvis ikke er så stor, mener han er lige på den anden side af halvanden meter høj og har korte arme, så tænker jeg ikke han udgør den store trussel. Vi kunne da grine af det, og hvis jeg spurgte i dag, kunne jeg sikkert godt få lov at låne hans trailer igen. Som et led i uddannelsen skulle jeg også på skole i nogle uger. Jeg havde været til samtale på EUC Lillebælt i forbindelse med at komme i voksenlære, og nu var det tid til første modul; ”Mobile kraner 8-30 tm med kranbasis”. Jeg har siden barnsben haft stor interesse i kranarbejde. Helt tilbage fra da min mor tog krancertifikat til tårnkraner. Jeg var også gerne først fremme når vi i marinehjemmeværnet skulle bruge kranen, så da jeg modtog indkaldelsen, gav det et sug i maven, nu var det virkelighed.

Nogle uger og et certifikat til mobile kraner over 30 tm senere, var jeg tilbage bag rattet. Jeg blev tilbudt en anden trækker og skulle nu læres op i kranarbejde. Vi tog af sted på oprydningsopgave på forskellige byggepladser, jeg fik lidt instruktioner i hvordan krantraileren fungerede og efter blot en enkelt dag blev jeg sendt ud på forskellige opgaver. Jeg skulle rydde op ved nybyggerier, sortere sten, træ og restaffald, køre det til genknusning ved RGS. Sidstnævnte var lidt af en opgave, for det var jo ikke bare at veje ind og læsse af, der var forskellige typer affald med, så først veje ind med restaffaldet, dernæst veje ind med træ og til sidst veje ind med murbrokker. Jeg fik da lært at skifte mellem kran og tip.

Efter en håndfuld opgaver, stilnede det af med kranopgaverne, faktisk så meget at jeg ikke fik flere opgaver med kran. Det var jeg ked af, for jeg synes det var fedt at komme ud til forskellige byggepladser, finde et godt sted at holde, stille lastbilen op og pakke kranen ud og rydde fint op på byggepladsen. Jeg fandt hurtigt ud af, at der tages ikke det store hensyn til affaldets størrelse af dem der smider det i bunkerne. Jeg skulle hente et læs murbrokker, men den bunke hvor de havde tømt mørtel, cement og sten, var størknet til en størrelse grabben knapt kunne gabe over. Det tog noget tid og ret mange forsøg at få fat, og kun lige fat i kanten af klumpen, så det var med et øje lukket og med nød og næppe jeg fik smidt den tons tunge klump op i kassen. Men, som det siges, "Intet er umuligt for Vor Herre og en Klejnsmed" ;) Jeg fik løst opgaven.

En række kurser samt svendeprøven blev bestået med overvejende topkarakterer, min uddannelse var ved sin ende. Det havde været spændende at tage uddannelsen som lastbilchauffør i vejgodstransport, ganske som jeg fik det forklaret ved samtalen forud for uddannelsen. Beklageligvis var der nedgang lige omkring tiden hvor jeg var på skole i svendeforløbet, så det var ikke et opløftende opkald jeg fik fra HR dagen før svendeprøven.

Jeg vil alligevel takke de disponenter jeg har kørt for, et par af pigerne på lønkontoret samt en god håndfuld chauffører for god tid og tålmodighed på mange spændende opgaver. I har været gode til at vejlede og hjælpe i situationer hvor jeg ikke har vidst op eller ned. Jeg håber vi ses derude.