Når man tænker på sit liv, og alle de mennesker man har mødt på kryds og tværs af relationer og begivenheder, så bliver det alligevel til temmelig mange mennesker. I de 51
år jeg har gået på denne jord, har jeg mødt rigtig mange mennesker på min vej, nogle for en kort stund, andre lidt længere, enkelte for længe, men heldigvis også nogle der vandt mit hjerte og min tillid, og som stadig holder ved, det er dem jeg kalder min familie. Spredt rundt i landet, såvel som på disse sider, kan I læse om disse fantastiske mennesker. Der er nogle få som jeg af den ene eller anden årsag ikke har kontakt med længere, men som på hver deres tidspunkt i mit liv har sat deres fodspor, de vil altid være der et eller andet sted.
Det siges at, "Den bedste familie er de personer man vælger selv". Jeg har aldrig haft ret mange venner, de få jeg havde op igennem min barndom og skoletid har tilgengæld været de bedste. som var min bedste og nok også eneste rigtige ven dengang, og som jeg til dags dato stadig tænker på og savner meget, er desværre ikke blandt os længere. Vi mistede kontakten da jeg i 1999 flyttede til Odense. Jeg stødte på ham på en strøgtur i Faaborg med min hund Calvin. havde en svaghed for store hunde, ganske forståeligt, men vi fik desværre ikke genskabt forbindelsen.
Mit stamtræ er temmelig rodet og egentlig ikke noget at råbe hurra for. Min familie har i alt for mange år været splittet, af hvilken grund ved jeg ikke, men min mor og mormor bærer en stor del af ansvaret. Min far og morfar har derimod været rigtig god til at samle flokken og få nogle gode stunder ud af det. Men blæsevejret har været hårdt for de mange 'blade'. Jeg har nogle fætre og kusiner som jeg ikke har haft kontakt med i mange år, jeg har nogle billeder af dem, men jeg aner faktisk ikke hvem de er. Min kusine Annethe er det eneste familie fra Gantzel/Madsen siden jeg har. Kusine er nok ikke den rigtige betegnelse, for Annethe var gift med min mors lillebror og hun er min fasters datter - ja, den skal man lige have hængende et sekund eller to. Du sidder sikkert og tænker det samme som jeg gjorde, hvilken relation har hun så til mig? Vi har snakket om det et par gange og er blevet enige om at, vi er fætter og kusine. |