Forord | Mit liv | Familien | Rejser
Værnsgrene: Hær | Politi | Marine | MHV Uddannelsen

Der var arrangeret en stor øvelse, hvor vi skulle bevogte et område, og forvente fjendtlige styrker. Vi fik samtidig besked om ikke at angribe, forfølge eller yde modstand, hvis vi blev taget til fange. Det lød næsten for nemt for hvem fjenden end måtte være, men sådan var spillereglerne, og de var ufravigelige. Natten faldt på og vi skiftedes til at stå vagt ved de forskellige poster. Over midnat opstod der postyr ved en af posterne, men forvirringen blandt os var for stor, så ingen vidste om en vagt var faldet i søvn, havde et egern sneget sig forbi eller var der kontakt med fjenden. Det skulle hurtigt vise sig at, vi på ingen måde var forberedt på noget som helst, eller for den sags skyld havde den fjerneste idé om hvilken type fjende vi stod overfor. Den efterfølgende morgen, hvor roen havde sænket sig over det grøn/brune kaos, fik vi en kort briefing over hvad vi egentlig havde stået i midten af. Vores fjende var engelske SAS og tyske specialtropper samt infiltrationsstyrker. De havde kortlagt hver teltpløk i vores lejr, samt hvor hver m/k sov, hvilken rang og bevæbning vi havde, samt saboteret vores forsyninger. Vi havde ikke opdaget noget som helst. Det postyr vi oplevede, var skyggen af en uheldig SAS operativ, der muligvis var blevet set og som lige såvel kunne have været en vaskebjørn. Grunden til at vi blev instrueret i ikke at angribe, forfølge eller yde modstand var, at disse specialenheder ikke deltog i øvelserne for sjov, og at det derfor var yderst vigtigt at vi forholdt os passive, for vores egen sikkerheds skyld.

Siden jeg var dreng, har jeg været fascineret af krigens materiel, samt udviklingen af de systemer der bruges i dag. Jeg fik ikke lov til at aftjene min værnepligt, så jeg meldte mig ind i hjemmeværnet. Så kunne jeg måske gøre en smule gavn på den måde. Min tid i hærhjemmeværnet var dog kort. Jeg har aldrig været vild med livet i skovbunden, og med det i tankerne var det nok meget godt jeg ikke kom ind til militæret. Det ville ikke være til andre end fjendens fordel, at jeg skulle infiltrere eller bevogte noget som helst. Hvis ikke jeg hoppede en meter hver gang noget kriblede eller krablede omkring eller på mig, så skreg jeg som en tøs. De fleste kan sikkert se det for sig - et ømt syn.


© 2022 | Anakin.dk | v/ F. Gantzel