Året var 2023, endnu et skarpt hjørne nærmede sig med hast. Året forinden havde jeg holdt en beskeden og hyggelig fødselsdag for min lille familie. I år skulle være noget særligt, jeg fyldte halvtreds, et halvt århundrede. Jeg havde valgt Café Solo, en super hyggelig café i Bogense, der var givet frie hænder til køkkenet, og der skulle serveres tapas. Der var lagt op til nogle hyggelige timer sammen med mennesker jeg holder utrolig meget af.

Gæsterne kom dryssende stille og roligt ved 11-tiden, ganske som de var blevet inviteret til. Der var en munter og livlig stemning, og gæsterne listede rundt og hilste på hinanden, hyggen var så småt ved at brede sig. Da alle gæsterne var kommet og vores tjenere havde været rundt med en velkomstdrink, kunne vi skåle og byde velkommen til min 50 års fødselsdag. Mens buffeten blev sat op, fandt gæsterne en plads ved deres bord. Da alle havde sat sig kunne jeg atter byde velkommen til fødselsdags frokost, jeg havde øvet mig nok 17 gange på en velkomsttale, ikke en lang tale, men bare lige et par ord der skulle udtrykke min glæde over at se alle dem jeg holder så utrolig meget af. (Jeg var meget rørt over at se alle de mennesker samlet for at fejre mig, så jeg nåede ikke ret langt ind i talen før min stemme bar præg af overvældelse og de få ord og sætninger jeg havde øvet mig på så mange gange, hoppede rundt og gemte sig, men jeg fik da nogenlunde fremstammet følgende... som så er version 18)

"Velkommen til min fødselsdag, jeg er utrolig glad for at se jer alle sammen (allerede her er det ved at gå galt med stemmen)
Da jeg fyldte 10 år holdt jeg min første runde fødselsdag, nu var der to cifre i ens alder.
Da jeg fyldte 20 år fik jeg at vide, nu trådte jeg ind i de voksnes rækker.
Da jeg fyldte 30 år fik jeg at vide, nu trådte jeg ind i de voksnes rækker.
Så fyldte jeg 40 år og fik at vide, nu trådte jeg ind i de voksnes rækker.
Jeg vil så sige at 4 uger i en lastbil med så kommer man ind i de voksnes rækker, men når man så tager på krankursus i 4 uger med , så er man som en lille dreng igen.
Inden længe fylder jeg 50 år, så nu er jeg spændt, kommer jeg så ind i de voksnes rækker, eller springer jeg over og direkte ind i de gamles rækker?..."

På det her tidspunkt var jeg så overvældet at min stemme var lige på nippet til at knække over, så jeg valgte at skippe resten af talen, jeg havde jo glemt hvad jeg ville sige alligevel, så i stedet præsenterede jeg de enkelte gæster, et ønske jeg havde modtaget. Det blev hurtigt bedre, selvom jeg også ved præsentationen var meget berørt over al den glæde og kærlighed der fyldte caféen. Efter præsentationen havde jeg aftalt med Dorthe at hun ville præsentere menuen og lige forklare lidt om hvad og hvordan. I mellemtiden havde jeg smidt slipset, det var jo en del af den quiz jeg havde lavet som en del af underholdningen.

De første gæster fandt vej til den utroligt lækre og smukt anrettede buffet, og langsomt fik vi alle fyldt vores tallerken. Høflig som jeg jo er, ventede jeg med at fylde min tallerken til sidst, hvilket resulterede i, at lige som jeg skulle til at snuppe min første bid, blev der klinget på et glas. Til min store overraskelse var det Hans der rejste sig med et par ord. Hans og jeg har kendt hinanden i lidt over 23 år, og er dermed det længste, og bedste, venskab jeg har til dags dato. Hans tale og de ord han brugte rørte mig dybt, der herskede ingen tvivl om at han sætter lige så stor pris på vores venskab, som jeg gør.

Snakken gik lystigt ved de forskellige borde, jeg nød at kigge rundt og se mine gæster nyde maden, selskabet og snakke med de andre gæster. Det var ikke dem alle der kendte hinanden, men det blev hurtigt løst. Jeg havde lavet en sparsom bordplan, forstået på den måde, at jeg havde delt de forskellige gæster ud på hver af de tre borde, og så kunne de selv bestemme hvor de ville sidde. Det er svært at lave den perfekte bordplan, men man kan guide dem på vej.

Jonna og jeg havde aftalt, at når alle havde fået noget på deres tallerken og glassene var fyldte, ville hun præsentere den quiz vi havde lavet. Enhver der har kendt mig længere end 20 minutter, ved at jeg er en drillepind og at jeg godt kan lide den ping-pong der er mellem os hver især. Så jeg havde naturligvis lavet en quiz hvor hver af mine gæster blev hevet frem i rampelyset med en sjov, finurlig, bemærkelsesværdig eller lidt pinlig detalje. Man må godt drille sine gæster når man har fødselsdag, de holder sig jo ikke tilbage for at drille mig alle de andre 364 dage (læs: jeg er selv ude om det).

Der gik en kort stund før der atter blev klinget på et glas, og denne gang havde vi fået besøg af Trucker Torben, en makker jeg tilsyneladende havde kørt lastbil sammen med, og som selvfølgelig også havde en gave med til mig. Jeg har stadig ingen erindringer om hvor vi har kørt lastbil sammen henne, men han kunne i hvertfald huske mig, og som den hæderlige Fynbo han jo var, så hev han en gave frem til mig, en flad gave, han var kommet til at sidde på den på sin vej hen for at lykønske mig. Sikke en tale han holdt, der blev afsløret nogle hemmeligheder og enkelte sandheder, som jeg vil skåne jer for (dem kan I få over en kop kakao når vi ses en dag). Trucker Torben var ganske underholdende, ikk ehelt ædru, men underholdende - med ét drejede han rundt om sig selv, og så var det pludselig der stod der, sød og uskyldig som hun var, sluttede hun sin optræden af med meget rørende tale.

Endnu en stund hvor gæsterne og stedet emmede af hygge, snak og næstekærlighed gik, før Jonna og kom gående ind mod mig med deres smukke stemmer og en fødselsdagssang. Langsomt nærmede de sig og med ét sang alle gæsterne for mig. Hvis ikke der var varmt derinde før, så blev det da lige dér. Endnu en dejlig overraskelse fra dem jeg holder allermest af. Jeg husker ikke om det var i forlængelse af sangen, at Jonna erklærede sin kærlighed for mig, at hun håbede vi skulle blive sammen for evigt, men jeg gemmer deres sang og hendes ord i mit hjerte, for jeg har det på præcis samme måde ♥

Timerne gik i takt med kaffen og småkagerne blev nydt, jeg var stadig overvældet af alle de søde og varme ord jeg havde modtaget over dagen. Desværre var det også tid at takke af til Dorthe og den hyggelige Café Solo. Gæsterne trak i tøjet, de fleste af dem for at køre hjem eller nyde nogle timer i det Fynske inden turen gik i hver deres retning. Alle som en fik et stort kram med en tak for denne utrolig dejlige dag. Den bedste fødselsdag i mit minde, en succes og en utroligt givende dag. Enkelte gæster fulgte med hjem til en sidste kop.

Tak til jer der var med til at gøre denne dag helt perfekt, også en tak til de få af jer der desværre ikke kunne komme, I var savnet. Tak til min dejlige kæreste, min eneste ene, mit livs kærlighed, Jonna, jeg elsker dig ♥



Slutteligt en tak til Dorthe og de søde tjenere hos Café Solo for de hyggelige rammer og den utroligt lækre buffet.Vi kommer helt sikkert tilbage og smager mere fra jeres lækre køkken.