Forord | Mit liv | Familien | Rejser
LAN-Gaming | Bruseren | Luk døren | Parkering | Badekaret | Alufælge | Ikke en racerbil | UMPH!

Det var en helt almindelig søndag, Eskild ringede og spurgte om vi skulle tage ind og se "Mænd i Sort", der var kun en halv time til filmen startede, så det kunne vi jo sagtens nå. Vi aftalte at køre i min bil derind, så jeg holdt klar til når Eskild fik smidt sin spand i indkørslen. Han havde knapt fået benene indenbors eller knaldet døren i, før jeg satte i gear og blæste ned ad indkørslen med kurs mod Odense. Eskild forsøgte at holde fast mens jeg kastede bilen rundt og ud af byen.

"Dem der kører langsommere end jeg, er idioter
Dem der kører hurtigere end jeg, er skingrende sindssyge."

Det gik over stok og sten, indtil vi var omkring halvvejs, hvor jeg kom til at ligge bagved "morfar", hele vejen igennem byen kørte vi ikke over 40 km/t. Minutterne fløj af sted og filmen var lige ved at starte. Endelig fri af byskiltet lagde jeg ud til overhaling, men netop som jeg smed bilen i 3. gear og trampede pedalen i bund for at sparke til den, lød der et hårdt slag mod kølerhjelmen og bilen mistede al kraft. Jeg afbrød overhalingen og trak ind til siden. Da vi steg ud og åbnede kølerhjelmen lød der et metallisk bump på jorden under bilen. Vi kiggede på hinanden "Hvad fanden var det?". Netop som jeg lå på alle fire med hovedet halvt inde under bilen, åbnede himlen sig og væltede regn ned over mig, Eskild havde sat sig ind i bilen, med et smørret grin, mens jeg stod ude i regnvejret med et tændrør i hånden. Vi kiggede uforstående på det og måtte konstatere, at bilen ikke kun havde smidt et tændrør, men at den havde flået gevindet med ud. Jeg gryntede stille "Vi når ikke i biografen denne gang", og fik i stedet ringet til min far og spurgt om han kunne hjælpe mig hjem med bilen.

Jeg startede bilen, fik vendt og tøffede tilbage til tankstationen, som vi havde passeret kort forinden, jeg turde dårlig nok træde på speederen. Eskild hulkede af grin. Bilen lød som en fiskekutter, hvilket var ganske tydeligt at se på den ældre dame i bilen, der holdt i krydset ved siden af os. Der gik en lille times tid inden min far kom frem til tankstationen. Han steg ud og forklarede at, jeg ikke kunne lade bilen stå her, men at jeg heller ikke burde køre i den, andet end til nærmeste værksted. Lige så løsningsorienteret han var, lige så effektivt fik han snøret bilerne sammen med en stump reb han havde i bagagerummet. Han forklarede videre, at jeg skulle holde godt øje med hans håndsignaler. "Jeg rækker hånden op inden jeg bremser, ligesom man gør når man cykler". Jeg tænkte, "dit gamle fjols, jeg kan vel se dine bremselygter", men det var da også kun lige. Rebet mellem bilerne, var en meters penge langt, så vores skæbne var lagt i min fars håndsignaler. Vi startede roligt ud, og efter et par ryk i rebet var det strammet op.

Jeg, med hovedet under armen, slukkede tændingen på bilen, hvilket resulterede i at ratlåsen slog ind, ligesom vi drejede ud fra tankstationen. Jeg nåede ikke at dreje nøglen igen, og måtte bremse hårdt, hvis ikke jeg skulle fortsætte ind over fortorvet og stensætningen til den parkeringsplads vi lige havde forladt. Rebet mellem bilerne sprang naturligvis, og vi holdt nu stille midt på vejen, med højre forhjul oppe på fortorvet. Eskild var ved at pisse i bukserne af grin og jeg blev helt rød i bægeret, da min far kastede om sig med håndsignaler, inden han sprang ud af bilen. Nå, det var søndag og der var ikke ret meget trafik, så selvom vi spærrede en vognbane op til krydset, så var der ingen panik, ikke udenfor i hvert fald. Min far bandt bilerne sammen igen, nu med et lidt kortere reb og ingen mulighed for at se baglygterne, det blev mere og mere spændende. Endnu engang rykkede det i bilen inden rebet var strammet op og vi kunne trille forsigtigt derudaf. Vi kørte forsigtigt med kurs mod Faaborg, men da vi slap byskiltet tog fanden ved ham. Vi sad begge to med sved på panden og øjnene stift rettet mod min fars kommende håndsignaler. Da vi nærmede os Svanninge Bakker var vi oppe i nærheden af 90 km/t og knap en meter op til forankørende - det var bindegalt!

Vi nåede hjem med livet i behold, bilen blev smidt i indkørslen til jeg havde aftalt nærmere med en mekaniker. Min far kiggede på mig og sagde; "Det her skal din mor ikke høre noget om!" Hold da kæft en tur! Det nærmeste vi kom "Mænd i sort", var min far i sin mørkegrønne sommerjakke med håndsignalerne.


© 2022 | Anakin.dk | v/ F. Gantzel