Forord | Mit liv | Familien | Rejser
Værnsgrene: Hær | Politi | Marine | MHV Uddannelsen

I den forgange uge har jeg oplevet marinehjemmeværnet helt fra begyndelsen. Jeg havde sejlet lidt i Vejle og Horsens, samt prøvet en smule uden egentlig at have kendskab til så meget. På dæksgast blev vi undervist i det grundlæggende indenfor marinehjemmeværnet, det var et hårdt program og der var ikke meget tid til at hvile. Kurset startede lørdag og varede til den efterfølgende lørdag. Vi ankom til Slipshavn lørdag formiddag, meldte vores ankomst ved vagten, og blev anvist det fartøj, vi kunne betragte som vores hjem, de næste knap 8 dage. Vi startede med en del teori om funktionerne ombord, sikkerhed, de gængse søfartsregler samt hvordan man færdes ombord på et marinefartøj. Allerede søndag startede vi med praktik, betjening af kran, vi brugte det meste af dagen på at beherske kranen, manøvrere kranen fra styrbord til bagbord, præcision med en spand vand i krogen og til sidst søsætning af gummibåd.

Hele mandagen gik på Korsør Brandskole hvor vi lagde ud med grundprincipperne for brandbekæmpelse. Efter frokosten kravlede vi i dragterne og blev delt op i to hold. Første hold startede ved et krydskar der blev antændt, og skulle slukkes med tåge. Dernæst skulle vi slukke et mindre kar, og her blev der lagt vægt på at bruge så lidt af CO2 slukkeren som muligt. Med lidt snilde kunne man slukke en ret stor brand på 2-3 sekunder. Sidst gik turen til ”Skibet” som de kaldte det. Øvelsen gik ud på at kunne orientere sig under dækket ved brand og deraf røgudvikling, samt slukke de to brande der var opstået i skibets maskinrum. Varmen steg i takt med at sigtbarheden forsvandt. Der var to punkter der skulle gennemføres for at bestå dette sidste modul. Man skulle parvis trænge ned i skibet, slukke brandene, og man skulle have sin makker med ud igen. Den del handlede også om redning af mandskab.

Tirsdag var dagen hvor vi lagde fra kaj med kursen mod det sydfynske øhav. Men, inden vi fik lov til at kaste fortøjningerne, skulle vi bestå bjærgning. At kunne falde i vandet og evne at trække sig op i den oppustelige redningsflåde. Det var nemmere sagt end gjort, i hvert fald for første mand. Alting er lidt nemmere når man bliver hjulpet op af vandet. Vi fik hurtigt dannet en kæde og svømmede langsomt men sikkert ud til redningsflåden. Selvom vi havde overlevelsesdragter på, havde det kolde vand hurtigt effekt på vores kræfter og orienteringsevne. Efter et par timers plask frem og tilbage, op og ned, ind og ud ad flåden, fik vi lov til at træde op på land, smide overlevelsesdragterne, få tørt tøj på, få noget at spise for endelig at gøre klar til sejlads. Tirsdag aften spiste vi aftensmad i farvandet ud for Svendborg.

Onsdag og torsdag gik løbende med teori og praktik af farvandsafmærkning, udkigstjeneste, sømandskab, forskellige ruller som brand- manøvre- havari- og bjærgning, samt lidt knob og stik i pauserne. Vi lærte også meget om søfartsregler, skibslys og markeringer, samt søsætning af gummibåd i fart. Teorien udgjorde kun en brøkdel af det samlede billede. Speedbåden var i det hele taget den mest krævende prøve af dem alle, her hørte en masse teori omkring søfartsregler, farvandsafmærkning, bjærgning og ikke mindst sikkerheden ombord, til. Bjærgning af person med speedbåd, var også en af de prøver vi skulle bestå. Onsdag aften spiste vi ved Ærøskøbing, og torsdag aften ved Faaborg.

Fredag var den store dag. Vi skulle bestå speedbådsprøven, og hvis vi var heldige, ville en af Søværnets helikoptere lægge vejen forbi, og bruge os i deres øvelser med hoist fra fartøj eller vand til helikopter, samt nedsætning til fartøj igen. Begge fartøjer lå stille ved Gryderne ud for Faaborg fjord, da lyden af en helikopter kunne høres i det fjerne. Det var svært at beskrive oplevelsen, at stå på dækket med en helikopter hængende kun få meter over vores fartøj, eller mærke selen om skuldrene, som langsomt trækker en ud over havet og op under rotorbladene, for ikke at snakke om det ryk i selen, hvor man lander i den anden side af helikopteren. Larmen var ulidelig, men det var en fantastisk oplevelse. Lørdag morgen havde jeg og et andet besætningsmedlem bakstørn. Vi havde hørt på vores skippers beklagelser over manglende pandekager ved morgenbordet i en hel uge, så vi startede vores tørn lidt tidligere, så vi kunne nå at lave de skide pandekager, det gik ikke uhørt hen og et kompliment kunne vi også få.

Efter morgenmønstring gjorde vi klar til havnemanøvre og stak ud fra Svendborg Havn med kurs mod Nyborg og Slipshavn. Undervejs skulle vi bestå den sidste prøve i sømandskab. Efter en lille times sejlads opstod der brand på fordækket, og vores brandrulle blev iværksat. Branden blev slukket på knapt et minut, hvilket var ganske fortræffeligt. Kort efter stod roret af, og vi måtte iværksætte nødror. Også dette fik vi etableret og afhjulpet indenfor den tid der var sat af til øvelsen. Som om det ikke var nok, så kunne vi høre over fartøjets interkom, at det der i første omgang havde sat roret ud af drift, havde sprængt hul i skroget, og at vi nu sank – hurtigt. Vi iværksatte bjærgningsrullen og mødte hurtigt op ved hver vores redningsflåde; Kongens kvarter til styrbord flåde, og Dronningens kvarter til bagbord flåde.

Resten af turen til Slipshavn gik med de almindelige vagter på fartøjet. Vi anløb Slipshavn kort før middag. Efter oprydning og rengøring samt skafning, var der evaluering og afsked. En uforglemmelig uge med fede oplevelser, stærkt sammenhold og ikke mindst lærerigt.


© 2022 | Anakin.dk | v/ F. Gantzel