Forord   Mit liv   Familien   Traditioner   Rejser   Karrieren   Om   ♣♥
Læretiden   Studietur   Finland   Norge   Schweiz   Fragtmand  

Der gik ikke mange uger før vi var på vej igen, denne gang til et andet stort anlæg i Fribourg i Schweiz. Et nyt stort mælkepulver sprayanlæg til bearbejdning af alverdens mælkeprodukter indenfor fødevareindustrien. Jeg ankom en sen eftermiddag til et lille hotel midt i gågaden og låste mig ind på mit lille værelse. Der var hvad der skulle være, men så heller ikke mere. Badeværelset var under 1 kvm med bruseniche og toilet. Selve hotellet var ingen luksus, alligevel formåede manageren at skabe en hyggelig atmosfære. Vi arbejdede 6 dage om ugen og havde søndagen fri. På vores fridage tog en kollega og jeg gerne ud for at se og opleve den omkringliggende natur og seværdigheder. Ikke langt fra Fribourg ligger Gruyéres, en lille landsby med knap 1.800 indbyggere og et slot bygget mellem år 1270 og 1282. Ned af Rue du Château finder man Hr. Giger Museum. Utrolig flot og gennemført udstilling, vægge og møbler samt bar og inventar er helt i tråd med Alien.

Tilbage på hotellet efter en lang dag på farten, vi havde købt et par lækre oste og havde sat os i hotellets bistro, for at nyde de indkøbte oste. Hotellets manager kom forbi og rystede på hovedet ”You don’t eat cheese like that” derefter tog han vores oste og gik ud i køkkenet. Lidt efter kom han tilbage med en bakke med vores oste, nogle druer, lidt brød og kiks og tre glas hvidvin ”this is how you eat cheese”, så tog han et stykke ost og skålede med os og gik sin vej igen. Første skift på projektet i Fribourg varede i 9 uger, derefter skulle der monteres motorer og trækkes ledninger i lange baner, og efter nogle måneder med el-montage skulle vi tilbage og gøre færdigt med inddækninger og facader.

De mange uger på projektet løb stille og roligt. I starten arbejdede vi på hver sin etage, men efterhånden som de små projekter blev færdige, mødtes vi på de lidt større. Nicolai havde også en god humor, og var ikke bleg for at gøre sig selv til grin. På et tidspunkt arbejdede vi sammen på en af de sidste længere rørføringer på projektet, og min makker sad på rørene der hang 4m over gulvet, murerne var i gang med mange forskellige størrelse huller igennem etagerne, så der var afspærringer som et andet forhindringsløb. Min makker der sad på rørene under loftet, bad mig justere på svejseapparatet, men det syntes ikke at have den ønskede effekt, dertil bad han mig om at kontrollere polerne bag på svejseværket, om de sad ordentligt fast, da han havde oplevet samme problem på nogle af de andre svejseværker. Netop som jeg tog fat i polerne på svejseværket, trykkede han på knappen i håndtaget, og jeg fik et mærkbart rap over fingrene, chokket fra stødet gjorde at jeg trådte et skridt baglæns og ned i en fordybning i gulvet, et hul der ikke var boret helt igennem. Alt imens jeg vaklede rundt og kæmpede for at holde balancen, var han ved at falde ned fra rørene af grin. Der skete ikke noget alvorligt med nogen af os, jeg tror chokket var større end selve stødet, men det skulle naturligvis hævnes.

Vi spiste skiftevis ude og i hotellets restaurant, penge betød ikke det store, vi tjente rigtig godt på at bo og arbejde ude. Vores diæter blev brugt på mad og diverse, mens lønnen rullede urørt ind på kontoen. Aftenen forinden havde vi været på restaurant og fået store steaks med lækkert tilbehør, og det har jo en, for mig velduftende effekt, for mine omgivelser, en knapt så velduftende oplevelse. Arbejdet var gået i gang og min makker skulle ned efter nogle dele til en samling vi var i gang med. Jeg gik lidt rundt på etagen mens jeg ventede på han kom retur, så vi kunne komme videre. Jeg kunne godt mærke at min mave ikke var helt enig med mig omkring valget af menu fra aftenen før, så jeg listede rundt på etagen og fik brændt nogle forfærdelige nogen af. Elevatoren stoppede udenfor og min makker kom valsende ind med store armbevægelser, lige så hurtigt som han kom ind og tog en dyb indånding for at fortælle mig noget vildt morsomt, lige så hurtigt gik han hostende og harkende i knæ … "fy for helvede, jeg kan smage din røv!!?", jeg stod et stykke derfra og var helt opløst af grin. "så står vi lige fra i går?!". Det blev vi så enige om, da vi efter en tid kunne trække vejret normalt igen og fortsætte arbejdet, altså indtil næste gang.

Ud over mange gode oplevelser og minder fra vores ture i og udenfor Fribourg, fik jeg også købt et par souvenirs, herunder et flot Victorinox Swiss Army herreur og et Sony digitalkamera. Jeg har været utrolig glad for begge dele, og særligt uret bærer tidens tand fra oplevelser og opgaver på arbejde og i fritiden.


© 2024 | Anakin.dk | v/ F. Gantzel