Forord   Mit liv   Familien   Karrieren
Kapitel I   Kapitel II   Kapitel III   Kapitel IV

Mit liv... hvem er jeg..? Det er ikke helt så nemt at skrive om sit liv, og så alligevel. Livet består af et hav af historier og ligeså mange følelser, begge som kan være utroligt svære at sætte ord på. Historierne på disse sider er ikke i kronologisk orden, jeg vil dog forsøge at dele det op i kapitler, så skulle det da være nogenlunde til at finde ud af. Jeg tror det vil være bedre for læseoplevelsen at historierne springer frem og tilbage i tiden, det er i hvertfald sådan min side er bygget op, så håber jeg mine skriverier kan pirre din og jeres nysgerrighed til at vide lidt mere om hvem jeres far var og er.

Jeg kan starte med min barndom, de første år af mit liv boede jeg på Regnar Lodbrogsvej i Odense sammen med min mor. Min far og mor mødte hinanden ved min morbrors bryllup. I 1976 flyttede vi ind hos min far, som havde en lejlighed på Frydensbergvej i Faaborg. I slutningen af sommerferien 1977 flyttede vi til Kildetoften hvor min far havde købt et fint hus med en lille have til. Min far og mor blev gift i efteråret 1978.

Min barndom udsprang fra Kildetoften hvor vi boede. Der var to skoler i Faaborg dengang, Sundskolen og Toftegårdsskolen, sidstnævnte har skiftet navn og hedder Øhavsskolen i dag. Jeg gik på Toftegaardsskolen og Bangsbo fritidshjem der lå en lille kilometers penge derfra.

En aften tog min far mig med til skydning i Faaborg Skytteforening, han havde en forestilling om, at skydning ville være noget for mig. Det kunne jeg kun give ham ret i. Der er en hvis ro over at koncentrere sig, beherske sit åndredræt, fokusere på målet og udelukke alt andet omkring sig selv. Det var også i skytteforeningen jeg mødte , en spøjs men sjov og hjælpsom dreng. og jeg blev hurtigt bedste venner. Vi sås tit og havde nogle virkelig sjove timer sammen. Han havde let til latter, og hans latter var meget karakteristisk, ja nærmest hysterisk, så jeg yndede at få ham til at grine, også gerne på de mest ubelejlige tidspunkter.

En sjælden gang rendte jeg sammen med min klassekammerat men det endte som regel i en eller anden form for ballade, enten relativt uskyldige drengestreger eller de lidt grovere der gav røde ører når det skulle forklares til vores forældre. Når ikke jeg rendte sammen med mine to kammerater hjalp jeg min far, enten i haven, eller når han skulle bygge et eller andet i træ til min mor eller enkelte gange når han var ude med sine kammerater og spille bordtennis og badminton.

I foråret 1987 blev jeg konfirmeret, og senere samme år startede jeg på Bernstorffsminde efterskole. Jeg kom hjem fra efterskolen i utide, og startede kort efter i min gamle klasse sammen med de fleste af mine gamle klassekammerater. Men også her stoppede jeg i utide. Selvom jeg var glad for både dansk, engelsk og matematik, og også rigtig dygtig i de fag, så havde efterskolen ødelagt noget i mig, jeg var færdig med folkeskolen. Min far der var serviceminded og løsningsorienteret, trak i nogle tråde så jeg ikke bare rendte derhjemme og lavede ballade - hvilket jeg var blevet ret god til, så efter halvanden til to ugers "ferie" (læs: fri af skolen og begyndende ballade) startede mit arbejdsliv.


© 2025 | Om Anakin.dk | v/ F. Gantzel