Forord | Mit liv | Familien | Rejser
LAN-Gaming | Bruseren | Luk døren | Parkering | Badekaret | Alufælge | Ikke en racerbil | UMPH!

Eskild og jeg var tit sammen, ikke fordi vi lavede noget særligt. Som oftest kørte vi en tur i enten hans eller min bil. Vi havde begge biler af ældre årgang, således var der altid en rustplet der kunne kommenteres eller en lugt der skulle beskrives indgående.

En af de mange varme sommerdage tog Eskild og jeg på cruise i Faaborg som vi kaldte det. Vi steg ind og lukkede dørene. Som mange sikkert ved, så skal der i mange biler af ældre årgang, lægges lidt ekstra kræfter i at lukke dørene. Det gjorde sig også gældende i vores biler, men det var så også her tingene ind imellem gik lidt over gevind, for ikke nok med de spydige kommentarer, så skulle vi jo også helst overgå hinanden lidt hele tiden.

Vi var som sagt steget ind og der blev trukket ekstra hårdt i håndtaget. Havde det ikke været for den gode udluftning i bilernes karosseri, så ville lufttrykket fra en dør der lukkedes have trykket den modstående dør ud af rammen. Der var som regel et par sekunders stilhed inden bilen blev at i gear, de tavse sekunder inden; ”Luk lige døren” eller ”Er døren lukket?”.


© 2022 | Anakin.dk | v/ F. Gantzel