I 2014 rejste vi til Island, havde arbejdet på en farm deroppe, og ville gerne op og besøge det ældre ægtepar hun boede hos, inden det var for sent. Vi havde lejet en bil hos et udlejningsfirma tæt ved lufthavnen i Reykjavik. Jeg husker ikke byerne i den rigtige rækkefølge, men på vores tur deroppe, besøgte vi Blönduós, Borkavirgi, Hvitsekur, Kolugljufurfoss, Miðhob, Seljalandsfoss, Skógafoss, Sólheimajökull, Varmahlíð, Vatnsnes og slutteligt Þingvalla (Altinget). Island har den smukkeste natur jeg endnu har set. Bjerge, dale, vandløb og store is formationer. Island har også mange gejsere, nogle varmere end andre. På vej op til gården, fik jeg øje på noget jeg gerne ville se nærmere på. Efter vores ferie med hendes mor i Frankrig nogle år tidligere, havde vi aftalt at det ræs gad ingen af os, der skulle være tid til at opleve og tage billeder af de ting vi havde lyst til. Der var ingen tidsplaner andet end den hvor flyet lettede mod København.

Næste stop på turen var ved nogle varme kilder. Det var utrolig smuk natur, og ikke helt ufarligt at komme for tæt på disse kilder. Nogle af dem var helt utilregenelige og kunne være næsten kogende, mens andre var mindre sprudlende og knapt så varme. Der var store områder og kun afsprærring ved de varmeste og mest utilregnelige gejsere, ellers var der rimelig frit slag over hvor man ville gå henne. Der var dog skilte rundt omkring der advarede besøgende om de farer der var forbundet med gejserne. På skiltet stod der;
You are here at your own risk
Do take utmost care when walking in the area.
Respect fences and barriers - for your own safety.
Do not break or collect sinter.
Do not throw rocks, coins or litter in the geysers.
Never stand on the edges or close to the hot springs.
Remember that the water is 80-90°C (176-194°F) it will burn you badly.
Don't test the temperature with your hands, it will burn.
The nearest hospital is 62 km away. ◂ Denne her skulle nok afholde de fleste fra at få gode ideer.

Videre på turen kom vi forbi Skógafoss, et meget velkendt og populært vandfald i Island, og vi skulle naturligvis helt tæt på, og gerne ind under det. Der var rigtig mange mennesker derude, så det var svært at få nogle billeder hvor der ikke kravlede mennesker rundt over det hele. Det lykkedes dog at få nogle gode billeder derfra. Vi kørte videre ud i den smukke natur. Vi nåede også frem til gården hvor vi blev budt velkommen. De var alle tre meget rørte over at mødes igen, jeg havde hørt så mange historier fra hendes tid i Island, så jeg havde naturligvis også glædet mig til at møde dem. Deres gæstfrihed var ikke til at tage fejl af, vi fik lov at låne en træhytte der lå et stykke væk fra huset, mellem træer og buske og med en pragtfuld udsigt ud over sletterne. Det havde været en lang dag, så vi var godt trætte da vi endelig gik til ro.

Næste morgen spiste vi morgenmad samlet, jeg blev vist rundt på gården og fik fortalt en hel masse om livet deroppe, ikke at jeg forstod ret meget af hvad han sagde, men han var ivrig i sine fortællinger, så jeg nikkede og smilte når han kiggede på mig. fortalte mig senere, at hun heller ikke altid forstod hvad han sagde, men at hun som regel fandt ud af hvad han gerne ville have hende til at gøre. Efter morgenmaden pakkede vi bilen, tog afsked med dem og satte kursen mod Þingvalla. havde taget kørekort i Island, men havde mistet sin pung på et tidspunkt, så hun ville selvfølgelig gerne have sit islandske kørekort fornyet.

Hver gang vi stoppede et sted, holdt vi en kort pause, enten ved at gå en tur eller sidde på en bænk og nyde udsigten. Vi nød tiden deroppe, og glædede os over at vi faktisk var tre på tur i Island. var på det tidspunkt gravid med Elliot, kun knapt en måned henne, men efter alt vores besvær for at få børn, var det en glædelig stund at det endelig var lykkedes.