Forord | Mit liv | Familien | Rejser
Læretiden | Finland | Norge | Schweiz | Fragtmand

På andendagen som lastbilchauffør hos Sax-Trans skulle jeg køre med en anden af de erfarne gutter, en omhyggelig mand med mange års erfaring og stor tålmodighed. Dagen startede som alle andre for ham, men for mig var det hele nyt, ny branche, nye arbejdsgange men på intet tidspunkt har jeg fortrudt. Han var meget omhyggelig med planlægningen af sin tur, efter han havde fået en stak fragtbreve, gik han i gang med at finde godset, også her var han meget omhyggelig med at få det hele med. Ét fragtbrev er ikke nødvendigvis ét stykke gods, der kan sagtens være flere pakker. Lastbilen blev pakket og bagsmækken lukket, men vi var endnu ikke klar til afgang. Først skulle fragtbrevene arrangeres i skufferne, så blev kaffen hældt op og så var vi klar til afgang. På turen gav han mig en masse gode tips, både til håndteringen af fragtbreve, skannerens funktioner og hvordan man kom bedst ud af det hele, på den måde ville dagene være langt bedre og nemmere for en selv. Min første tur alene var i en trækker/trailer, fyldt med gods til to adresser. En nænsom tur at lægge ud med. Ind imellem når de forskellige kom hjem fra deres ture var der gods med der skulle pakkes på de biler der skulle videre enten sen eftermiddag eller om aftenen.

En af bulk chaufførerne spurgte om jeg ville se et linktræk blive koblet sammen, og nysgerrig som jeg er skippede jeg fyraften for at se en sammenkobling. Jeg passerede kontoret på min vej hjem og spurgte hvordan jeg kunne komme i betragtning til at køre 25m. På min første tur mødte jeg en lige så hyggelig og snakkesaglig gut, han var lige mødt ind til sin sædvanlige tur til Odense, jeg troede egentlig jeg skulle køre med ham, men der stod to trækkere klar til afgang. Vi fandt nøglerne frem, satte tackografkortet i og satte kursen mod færgen til Spodsbjerg. Jeg havde farligt gods med, så der var lige nogle papirer der skulle udfyldes og underskrives før jeg fik lov at køre ombord. Kaptajnen og mandskabet ombord skulle jo vide hvad de sejlede med. Vi nåede sikkert til Odense og fik bakket traileren til den angivne port, derefter kørte vi om på den anden side hvor der stod to link og to traileren til Lolland. Så var det jo med at suge til sig af tips og tricks ved denne sammenkobling. Han var god til at vise og forklare. Det tog ikke mange forsøg før jeg var jeg koblet sammen og klar til afgang. Vi holdt den obligatoriske 45 minutters pause inden vi kørte fra Odense mod Sakskøbing. Turen hjem gik over al forventning.

En ting er at køre med trailer, en anden ting er at køre med link og trailer, der er knap 24 meter ned til baghjulene, så der skal tages ekstra hensyn og holdes bedre øje med alting, særligt når man skal dreje. Turen gik godt, og jeg nåede knapt ind på pladsen i Sakskøbing før et par kollegaer var godt i gang med at skille vogntoget ad, og så var det blot at bakke til rampen og komme i gang med at tømme og fordele godset ud i de korrekte bokse, som dagholdet så kunne læsse på deres biler og bringe videre ud til kunderne. Det er stort set det samme hver eneste dag, alligevel er der ikke to dage der er ens. Der er masser af motion, rigeligt med frisk luft og man er helt sin egen på landevejen. Trods min korte tid på landevejen (1 år), så har jeg endnu ikke fortrudt mit valg om at hænge svejsehjelmen til tørre. Selvom det er træls når traileren driller og ikke vil som jeg, regnen vælter ned i lårtykke stråler, solen får sveden til at sprøjte ud af hovedet på mig, godset er væltet eller jeg er ved at fryse fingrene af, så ser jeg positivt på mit valg af karriere.


© 2022 | Anakin.dk | v/ F. Gantzel