Forord | Mit liv | Familien | Rejser
Læretiden | Finland | Norge | Schweiz | Fragtmand

I starten af 2007 søgte jeg job som montør henblik på at blive sendt udenfor grænsen, der var mangel på folk, så jeg blev ansat og fik udleveret tøj efter en kort jobsamtale. Senere samme dag modtog jeg papirer, flybilletter, en kort rejsebeskrivelse samt navn og nummer på den kontaktperson som ville hente mig på stationen. Summa summarum, kontaktede arbejdsgiver fredag, til jobsamtale søndag formiddag, nød en kold fadøl med ny kollega på en café i Helsinki søndag eftermiddag. Mandag morgen mødte vi vores kontaktperson ved porten ind til anlægget. Reaktoren som vi skulle arbejde på, havde et nummer, som vi så kunne finde på et stort kort, og kortet kunne vi så placere på et endnu større kort. Egentlig ret godt tænkt, taget i betragtning af at anlægget her var på størrelse med Svendborg. De havde deres eget interne jernbane system, hvor udefra kommende tog ikke havde adgang. Træstammerne blev leveret på en stationslignende platform og håndteret via egne sporvogne. Anlægget lå ved byen Lappeenranta omkring 100 km fra Sankt Petersborg.

Der skulle laves en indskæring på en reaktor. Det lød farligt, men egentlig var det blot en tilgang til en stor blandemaskine der skulle dimensioneres op. Opgaven beskrev et hul i kappen på ø80 mm og dertil en rørføring fra et eksisterende system. Det skulle være ligetil, idet kappen havde en forventet tykkelse på ikke mere end 4 mm. Det skulle dog vise sig at kappen var 15 mm tyk, så det tog lidt længere tid at komme igennem end først beregnet. At stå på en stige der hvilede på 3 ben, inde i en stor røremaskine med en boremaskine der vejede omkring 8 kg og kun ens egen vægt og balance på stigen, var ikke nogen nem opgave. Det tog det meste af dagen at bore igennem kappen, med et utal af skift af skærehoved, lige så mange pauser fordi ens arme bare hang ned langs siden, nåede vi endelig igennem kappen, og selve rørarbejdet kunne begynde. Da vi var færdige efter en lille uges tid, skulle vi hjem til Kolding. Inden jeg tog af sted, havde jeg fået at vide, at der stod en bil deroppe der skulle køres hjem. Og sikken en tur. Afgang fra Lappeenranta mod Turko og videre med færge til Stockholm. Fra Stockholm var turen ad landevej og motorvej frem til Nyborg hvor Nicolai stod af, derfra fortsatte jeg turen til Kolding med firmabilen og derfra hjem til Vejle. Knap et døgn og 1.573 km fra Lappeenranta til Kolding og hjem under dynen.


© 2022 | Anakin.dk | v/ F. Gantzel