Forord | Mit liv | Familien | Rejser
LAN-Gaming | Bruseren | Luk døren | Parkering | Badekaret | Alufælge | Ikke en racerbil | UMPH!

Eskilds svoger var sælger hos Renault, og derfor havde han tit nogle fordele i form af gamle biler til en billig penge. Han købte, igennem sin svoger, en gammel Ford Escort fra en lige så gammel mand med større hang til cerutter end indvendig rengøring. Den stank af røg og sur prut. Grinende sagde jeg til ham, at det eneste effektive rengøringsmiddel, var en molotov cocktail. Det varede ikke længe før han havde fået fat i nogle gamle, men ret fede alufælge og et udefinerbart sænkningssæt, det så nu meget godt ud, taget i betragtning af, at det var knapt så nye alufælge på en cerut og prutlugtende gammel spand med overfladerust på rat og instrumentbræt.

Det var sådan med Eskild og jeg, at vi gerne skulle overgå hinanden, så jeg var også nødt til at have alufælge til min bil. Jeg havde købt en knapt så gammel Opel Ascona hvor jeg havde monteret ekstra fjernlygter og tågeforlygter. Der var så meget lys på, at strålevarmen næsten kunne få øjenbryn eller nakkehår til at krølle på de arme stakler der måtte bevæge sig indenfor mine lyskegler. Jeg fik også fat i nogle alufælge, og ret typisk for mig, så fandt jeg bare nogen der passede sådan nogenlunde, så længe alle boltene kunne skrues i, så kunne det ikke gå helt galt - men det gjorde det. Desværre for mig (og sådan var det ret tit) fik jeg fat i nogle alufælge der var 3-5" for små, så hele sommeren kørte jeg rundt i en bil der så ud som om den var blevet hævet i stedet for sænket. Behøver jeg at fortælle, at Eskild var ved at pisse i bukserne af grin hver gang jeg kom trillende i min "Ascona på stylter".


© 2022 | Anakin.dk | v/ F. Gantzel