Forord | Mit liv | Familien | Rejser

Egon er en af de bedste venner jeg har, på en meget kort liste. Et hyggeligt gemyt som jeg mødte første gang på politigården. Jeg var nyt medlem i Politikompagniet, og han var utrolig hjælpsom ved udlevering af materiel. Jeg lærte hurtigt, at når turen gik til skydebane eller skydeterræn, så manglede der aldrig ammunition. Egon har en lang karriere ved politiet, og har læst meget om krigens historie, to emner vi kunne snakke om i mange timer, og ikke mindst lyttede jeg til hans mange historier, nogle alvorlige, andre sjove og enkelte hvor man tog sig til maven af grin. En historie her, et glas rødvin der og steaks med hjemmedyrkede chilier der kunne få sveden frem hos de fleste.

Egon og jeg har rigtig mange ting til fælles, herunder vores barndom og opvækst. Vi er begge næsten enebørn, med det menes, at vi først som voksne er blevet bekendt med, at der måske var nogle søskende et sted. Vi har begge dyrket kampsport i vores unge dage, vi havde begge lavet lidt ballade og vi havde begge været uden kontakt med vores mødre i næsten 20 år. Sidstnævnte var ved et af mine besøg hos Egon, døren der åbnede for et nært venskab. Året efter min far døde, brød min mor og jeg kontakten. Det var en svær situation vi var havnet i, og jeg tvivler ikke et sekund på, at havde min far levet i dag, var det her aldrig sket. Han havde en unik evne til at skabe en atmosfære som de fleste kunne være i. Da han forsvandt, var der kun min mors og min stædighed, som to mursten mod hinanden, der kunne ikke bygges noget holdbart længere. Egon forsøgte på bedste vis at mægle mellem os, men desværre uden held.

Det har heldigvis ikke afholdt os fra at ses, selvom jeg har boet andre steder i landet, endda steder hvor vi nærmest havde vores land mellem os. Det kendetegner et godt og stærkt venskab, som jeg sætter stor pris på. I dag kan vi heldigvis aftale at ses med en lille times varsel. Det har altid været forbundet med hygge og tryghed når jeg besøgte Egon og Yvonne, eller når de var på besøg hos mig, hvor end i landet jeg har boet.

En regnfuld dag i februar 2022, tog vi af sted på skydebanen. Det var på det tidspunkt næsten 15 år siden jeg sidst havde haft et våben i hænderne. Til dagens skydning havde Egon medbragt sin riffel og to håndvåben. Vi startede med riflen og en skive 200 meter væk, hvilket gik over forventningen. Egon skød først, så jeg lige kunne genopfriske, derefter fik jeg lov at prøve. Det var rigtig fedt at være tilbage på skydebanen. Selvom der var gået så lang tid siden sidst, så kom det hele tilbage meget hurtigt. Jeg fik tømt magasinet, og det var en fornøjelse at se alle skuddene sidde samlet indenfor en kaffekop. Vi prøvede også at skyde med lyddæmper, det fungerede lige så godt, og larmede næsten ikke, sjovt nok.

Efter at have tømt et par magasiner, pakkede vi sammen og gik indenfor til pistolbanen. Egon pakkede sine håndvåben og ammunition ud, forklarede lige kort hvad de forskellige patroner var, og bad mig fylde et magasin op. Først et magasin til 9 mm pistol, en rigtig lækker pistol kan jeg tilføje. Dernæst tromlen på Magnum revolveren. Jeg skal da lige love for at der var smæk for skillingen. Der sad skuddene pludselig knapt så samlet på skiven.

Dagens materiel:
Tikka T3x Tac A1 riffel kaliber .308 med Steiner optik.
CZ Shadow 2, 9 mm pistol
Smith & Wesson .357 Magnum revolver.

Da vi havde fået brændt dagens portion krudt af, nød vi en tiltrængt varm kop kaffe, og fik hilst på nogle af de andre skydeentusiaster. Vi fik langsomt følelsen tilbage i fingre og tæer, så vi takkede af og satte vi kursen hjemad, hvor Yvonne stod klar med en lækker frokost.

Endnu en dejlig dag i godt selskab.


© 2022 | Anakin.dk | v/ F. Gantzel