Efteråret 2022 skulle vise sig at blive et vendepunkt på alle tænkelige måder. Midt i oktober mødte jeg Jonna, vi havde skrevet sammen i nogle uger og havde besluttet at møde hinanden. Vi aftalte at mødes i Madsby Park ved Fredericia. Der var mulighed for at gå en tur, snakke i fred og ro og klappe både geder, skildpadder og ænder. Det var en smuk efterårsdag, vi travede parken igennem, snakkede om alt og intet indtil sulten så småt meldte sig. Vi blev hurtigt enige om at dagen ikke skulle slutte her, så vi bestilte bord på en lækker restaurant i Fredericia. Der sad vi og snakkede, holdt lidt i hånden, nød hinandens fingre viklet ind i hinanden og syntes egentlig at det hele var ret hyggeligt. Maden var lækker og stemningen føltes rigtig god. Som aftenen og mørket faldt på, blev vi igen enige om at det ikke skulle slutte her. Vi aftalte at ses igen inden længe.

Det kan være svært at afstemme to travle kalendere, og der skulle også gå lidt over en uge inden vi så hinanden igen. Jonna havde inviteret mig hjem til sig, hun skulle bare lige hjem efter spisning på hotellet med hendes forældre. Jeg var ikke i besiddelse af samme tålmodighed, så da hun skrev at hun ville være hjemme i løbet af en times tid, var jeg ca. 10 min fra hendes adresse. Jeg parkerede bilen og ventede tålmodigt på hendes besked om, at nu var hun hjemme. En smule komisk, men måske savnede jeg hende allerede en smule lige der. Det føltes som lang tid siden, da jeg endelig trådte ind i hendes lille opgang, fandt vej op af trappen til hendes dør. Der stod hun lige så smuk som jeg husker det fra Madsby Parken. Vi faldt hurtigt i snak mens hun viste mig hendes hyggelige lejlighed.

Det er bemærkelsesværdigt som ens liv kan ændre sig fra det ene øjeblik til det andet. I mange år har jeg ikke kunne finde hvile i det jeg har været i, før nu. Jonna bringer en helt særlig ro og balance ind i mit sind, jeg slapper mere af og hviler i mig selv. Det er en utrolig rar følelse. Efteråret gik sin gang og vi så hinanden i weekenderne, jeg havde jobbet at passe her hvor jeg bor og hun havde en del planer som også skulle passes. Vi var enige om fra starten af, at der også skulle være plads til det liv vi hver især kom fra, så vi ikke endte med at sidde lårene af hinanden. Det er også sundt at savne - ja tak, er det snart fredag igen?

Da der var gået en måned kom tiden til at møde lidt af familien. Jonna og hendes storesøster Tove havde givet Svigermor og Bjørn billetter til Pretty Woman i Odeon i Odense, og selv købt deres billetter så de kunne tage med. Det var lidt et tilfælde at jeg skulle møde Jonnas familie denne aften, for de havde fået et afbud og stod med en billet der ellers ville gå tabt. Kulturelt interesseret som jeg jo er, eller blev nogle minutter forinden, takkede jeg ja. Det skulle hurtigt vise sig at blive en interessant og uforglemmelig aften. Først skulle vi have lidt at spise. Der var bestilt bord på en kinesisk restaurant med running sushi, som Jonna og jeg vældig godt kan lide. I kender det sikkert godt, her sidder man med sin kommende svigerfamilie og skal helst gøre et godt indtryk, og når maden bliver serveret, så spilder man soyasaucen ud over sin tallerken, dug og serviet? Det skete heldigvis ikke for mig, men det behøver vi ikke komme yderligere ind på (af sikkerhedsmæssige årsager, primært min egen).

Aftenen fortsatte ved Odeon hvor vi skulle opleve musical med "Pretty Woman". Sikke et brag af en forestilling, vi blev næsten blæst bagover af musik og sang, en virkelig flot opstilling og gennemførelse, det kan bestemt anbefales. Efter forestillingen kørte vi hjem hvor Svigermor inviterede på en kop kaffe/te. Det var så hyggeligt at det kunne vi ikke sige nej til. Vi landede hjemme og Svigermor fik sat vand over til kaffe og te. Stemningen er forbavsende rolig og tryg, lige som jeg godt kan lide det, Svigermor rejser sig og henter en lille skoæske som hun åbner foran mig. Æsken er fyldt med hendes hjemmestrikkede strømper, og hun siger "Du må gerne vælge et par", jeg falder for et par i flotte efterårsfarver, hun tilføjer, "Du må gerne vælge et par mere", så finder jeg et par mere i sort/hvid spættet og takker pænt. Svigermor lægger sin hånd på min skulder og kigger tungt på mig "Du ved godt hvad det her betyder?" Jeg trækker lidt på det men svarer "Ja, at jeg skal passe rigtig godt på din datter", hun smiler og svarer at jeg er accepteret, hvorefter hun sætter sig i stolen igen. Jeg kunne mærke allerede der, at det her var en familie med varme, omsorg, respekt for hinanden og masser af næstekærlighed, jeg følte mig rigtig godt tilpas i deres selskab. Jeg er rigtig glad for min svigermor.

Den efterfølgende weekend holdt jeg min fødselsdag, hvor Jonna naturligvis var inviteret, og weekenden derefter var traditionen tro, Juledekorationsdag. Vi nød weekenderne sammen, også selvom der tit var noget at se til, en hund at gå tur med eller et sted hvor de kunne samles og synge nogle sange, så fandt vi også tiden til at være sammen og komme hinanden tættere. Selvom vores forhold stadig var ret nyt, så følte vi begge en sammenhørighed der ikke efterlod nogen tvivl. Vi holdt jul sammen hos hendes storesøster Tove, hendes mand Claus og deres to piger Gry og Signe. En utrolig hyggelig aften sammen med dejlige mennesker, hvad mere kan man ønske sig, ud over at have mine to drenge ved min side. Nytåret holdt vi sammen med Dorthe og Leif, et par af hendes gode venner.