Henrik og Yrsa er et par gode venner fra hjemstavnen. Jeg lærte Henrik at kende da jeg arbejdede som klejnsmed på en maskinfabrik i Otterup tilbage i 2011. Vi havde ikke så meget med hinanden at gøre i starten. Det fik vi dog da jeg efter nogle måneders ansættelse blev spurgt, om jeg havde lyst til at stille op som tillidsrepræsentant. Et ansvar og en opgave der skulle vise sig ganske givende men også en utaknemlig rolle.

Jeg fandt ret hurtigt ud af at Henrik var en spøgefugl, så der blev helt naturligt lukket op for en masse gas og gøgl på værkstedet. Det kunne være i form af, ikke helt stuerene øgenavne råbt igennem værkstedet, binde knuder på handskerne eller bare være irriterende når han kom og bad om min hjælp. Der var aldrig noget ondt i det der blev kastet rundt mellem os, men der var også dage hvor bølgerne gik højt. Vi fandt dog hurtigt ud af at snakke os til ro igen, og så var næste dag jo en ny dag.

Henriks opgaver ud over at bejdse og skylle de rustfrie emner, var kundekontakt i forsendelsen. Jeg havde allieret mig med chefens hustru, som kunne sy navn på vores arbejdstøj. Således fik jeg broderet navn på Henriks sidste sæt arbejdsbukser. Og sikke et syn, jeg var ved at pisse i bukserne af grin da han opdagede det, og han var jo ikke et sekund i tvivl om hvem der stod bag. Stolt som han er, tog han naturligvis sine nye arbejdsbukser på og mødte kunderne med et stort smil. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at kunderne også har mødt ham med et smørret grin, jeg synes det er rart når man kan gøre indtryk på andre på en måde så de husker en, ikke sandt Henrik?

Henrik er også en utrolig festlig mand, omgivet af børn og børnebørn samt en flok gode venner og bekendte, han var skam et kendt ansigt. Vi blev inviteret til hans 60 års fødselsdag og senere hans 25 års jubilæum ved maskinfabrikken. Fester hvor maden var overdådig, god musik og et strålende humør. Som tillidsrepræsentant stod jeg for indkøb af gave til Henrik. Jeg fik indkøbt en stor kurv fra en nærtliggende gårdbutik, købte lidt mere af det han havde ønsket sig. Jeg fik dog ikke brugt alle pengene på gaver til ham, så hvad gør jeg med de sidste par hundrede kroner (kr. 700,-), dem gik jeg da i banken og fik vekslet til en-kroner, som jeg spredte i bunden af den fine kurv. Vi ankom til festen og jeg glædede mig til at overrække ham kurven. Kurven havde kun lige skiftet hænder da han kiggede tungt på mig - hans blik var alt besværet værd, vi var færdige af grin begge to.

Efter Henrik var gået på pension, var det som om tonen på værkstedet ændrede sig, der var ikke længere den samme opløftende stemning. Der gik nogle måneder til jeg kunne gå på fædreorlov. Jeg var lige blevet far til Elliot, og kunne gå hjemme i 13 uger og nyde min skønne dreng. Henrik kom på besøg et par gange for at se min lille dejlige dreng. Vi holdt kontakten over årene, selvom der var længere og længere mellem vi talte sammen.

En solrig dag i december 2022, stødte jeg på ham i gågaden i Bogense. Nogle måneder forinden havde jeg mødt en pragtfuld kvinde, og mens hun stod der midt i gågaden og varmede sin stemme op til et par julesalmer for de handlende, fik jeg et glædeligt gensyn med Henrik og Yrsa. Vi aftalte at ses igen inden længe. Som sagt så gjort, vi blev inviteret på frokost og et par ... kopper kaffe hos dem. Det var rigtig hyggeligt, lækkert smørrebrød fra hotellet med øl og vand, og snakken der gik på kryds og tværs.

Da jeg mødte Henrik for 14 år siden, havde jeg slet ikke regnet med at han og Yrsa skulle blive så gode nære venner. Jeg holder meget af dem og de betyder meget for mig.