Forord   Mit liv   Familien   Karrieren
Juleaften   2019   2020   2021   2022   2023   Nytårsaften   2022   2023

Nytårsaften holdt vi sammen med Dorthe og Leif, et godt vennepar af Jonnas. Vi blev budt velkommen i deres hjem sidst på eftermiddagen, deres hund skulle lige skælde lidt ud og se mig an, men efter lidt tid kunne jeg godt få lov at kradse den bag øret. Maden var bestilt så der var masser af tid til at snakke og lære hinanden bedre at kende.

Inden det blev spisetid satte vi os til rette i sofaen, klar til at høre Dronningens nytårstale, det er en fast tradition for mig. Efter talen blev menuen anrettet lækkert på tallerkner med dertilhørende drikkevarer. Det smagte fortræffeligt og samtalerne gik på kryds og tværs om alt mellem himmel og jord. Leif havde også været på kursus på Metalskolen i Jørlunde, så det medførte jo en del snakke om tillidshvervet. Jonna og Dorthe sad ved siden af og snakkede lige så livligt. Der var en behagelig og rolig stemning, præcis som jeg godt kan lide det. Midnat nærmede sig, det gamle år svandt ind i takt med et nyt listede frem. Med glassene hævet og ryggen ret, skålede vi det nye år ind til tusind raketter der fløj til himmels udenfor.

Det havde været en rigtig hyggelig aften, og deres indtryk af mig var meget positivt, så positivt at jeg blev inviteret med til Leifs fødselsdag weekenden efter, en invitation jeg blev meget bevæget af. Det betyder rigtig meget for mig at mine omgivelser har det godt i mit selskab. De er nogle rigtig rare mennesker, og jeg glæder mig til at se dem igen, hvis ikke før, så til min fødselsdag.


© 2025 | Om Anakin.dk | v/ F. Gantzel