Det var helt overvældende da Jonna bød mig velkommen til at holde juleaften sammen med hende og hendes familie. Vi havde mødt hinanden et par gange i løbet af vores korte tid sammen, og jeg havde jo lovet Svigermor at passe godt på hendes datter, så ingen problemer. Der var en skøn afslappet atmosfære hjemme hos Tove og Claus, ingen stress eller jag, bare hygge og sammenhørighed. Claus og hans far sad i stuen med hver deres øl og så cykelløb i fjernsynet, jeg hilste på og satte mig i stolen ved siden af brændeovnen. Denne jul var min første med svigerfamilien, og den sidste for Tove og Claus i deres hus, de skulle flytte til noget mindre efter nytår, ikke desto mindre var der pyntet fint op, bordet var smukt dækket og træet pyntet overdådigt.

Traditionen tro skulle der synges julesalmer og danses om juletræet. Det var mange år siden jeg havde danset om et juletræ, og endnu længere siden jeg havde sunget julesalmer. Juleaften for mig havde de forgangne år været at sidde på min flade og spise sig en mavepine til i konfekt, julemad og mere konfekt - nu skulle jeg pludselig arbejde for føden. Spøg til side, jeg synes det er en god tradition og dem skal man holde i hævd. De er en familie med plads til hinanden, plads til at være sig selv og gode til at drage omsorg for andre. En kvalitet jeg sætter stor pris på.

Da vi havde spist hjalp vi med at rydde op og gøre klar til julesalmerne. Vi fik alle et lille hæfte med en masse julesange. Jeg tænkte ved mig selv, at vi nok skulle synge 3-4, måske 5 af dem og så hen til konfekt fadene igen. Men ak, jeg blev klogere, vi fik sunget og danset om træet til jeg var ved at besvime, først den ene vej og så den anden vej. Det var utrolig hyggeligt. Hendes hånd i min, et klem og et glimt i øjet her og der, det var en skøn aften.