Juleaften 2020 holdt jeg sammen med mine gode venner, Hans og Hanne og deres familie. Deres hjem var pyntet fint op og bordet var dækket smukt og indbydende. Vi satte os i sofaerne og nød godt af lækkerierne og den gode stemning. Hans datter sad højgravid i sofaen, jeg havde mødt hans datter ved flere lejligheder, så hun var et velkendt ansigt. Jeg havde ikke mødt hans datters halvbror, en behagelig mand med sin hustru og deres to piger. Vi var flere samlet denne juleaften end dem jeg havde som barn, men det er en af de ting jeg nyder ved at besøge Hans og Hanne, der er altid så hyggeligt, man føler sig velkommen og Hanne lægger sin sjæl i maden og en hyggelig atmosfære. Man kan i den grad læne sig tilbage, slappe af og komme helt ned i gear hos dem.

Timerne i de hyggelige hjem gik raskt, Hanne havde diskret vandret til og fra køkkenet næsten uden at vi havde lagt mærke til det, eller også var det nisserne, ja, det var nok nisserne. Bordet var blevet dækket lækkert og der blev kaldt til bords. Der manglede vist kun bordplads den aften, sikke et overdådigt bord. Da vi havde spist og der var ryddet op efter maden, satte vi os i sofaerne igen. Pigerne sad med deres malebøger og julehyggen sænkede sig stille.

Pigerne fik lov at pakke nogle af deres pakker op, der var mange, og det var også ganske hyggeligt at se dem glæde sig over at se hvad der gemte sig under papiret og sløjferne. Mens pigerne var optaget af at åbne de mange pakker, nød vi andre kaffen og de mange lækkerier serveret på forskellige fade og skåle. Hvis man gik sulten i seng den aften, så var det ens egen skyld. Aftenen faldt på, børn og børnebørn pakkede sammen tog hjem, jeg takkede af for endnu en dejlig aften i deres selskab, vi havde aftalt på forhånd at jeg tog turen hjem selvom det blev sent, så kunne hans datter blive og overnatte.

Efter en god times kørsel var jeg hjemme hos mig selv, stadig mæt og på hovedet i seng.