Min kære kusine havde inviteret mig til at holde juleaften sammen med hende og hendes mand. Det var bare os tre og selvom der ikke var noget juletræ, gaver eller pakkespil, så manglede der intet. Der var kun ris a'la mande og mandelgave. Annethe havde tilberedt en stor gås med alt hvad dertil hører. Jeg tror nok vi alle var enige om, at gåsen var lidt tør, men så var det godt at Johnny var forberedt med rødvin, øl og vand. Da vi havde spist os en mindre mavepine til, og havde ryddet maden af bordet og fået sat opvaskemaskinen i gang, trak ind i det bløde. Fjernsynet bliver sikkert tændt i mange hjem efter maden, men ikke hos Annethe og Johnny, jeg kan godt være i tvivl om deres fjernsyn overhovedet virker, for er aldrig tændt, når vi er sammen, så er vi sammen og taler med hinanden, det kan jeg rigtig godt lide. Vores samtaler kommer ofte vidt omkring. Den gode stemning, humøret, historierne og ikke mindst vores tætte familiære bånd er rigeligt til at fylde stuen.

Det havde været en utrolig hyggelig aften, jeg fik budet om at overnatte, men jeg er rigtig glad for min seng og min hovedpude, (eller også er jeg blevet for gammel til at ligge på sovesofaer), det er nok mest det sidste. Jeg tog i hvert fald turen hjem, jeg havde heller ikke drukket for meget til at køre. Jeg drikker sjældent mere end jeg kan køre forsvarligt, desuden boede jeg ikke så langt derfra. Julen 2019 var den første jul i næsten et årti hvor jeg ikke sad alene og mindedes min far.